Grafen under teksten er baseret på en håndoptælling af flora og fauna i samtlige digte i antologierne Den danske lyrik 1-5, 2. udg., red. F.J. Billeskov Jansen, Hans Reitzels Forlag, 1987, 1000 danske digte, red. Anne-Marie Mai/Thomas Bredsdorff, Rosinante, 2000 og Dansk lyrik 1-2, red. Thorkild Bjørnvig, Gyldendal, 1965. I alt 3048 digte eller 121354 verselinjer fordelt på 371 forfattere. Tallet for floraobservationer er i alt 3738, og tallet for faunaobservationer er i alt 4213. I grafen ses antal digte på y-aksen, og af grafen fremgår det, at der findes flere danske digte, hvor flora og fauna er repræsenteret, end omvendt. I materialet er digte med én eller flere observationer af flora eller fauna optalt til 1871, hvor digte uden flora eller fauna er optalt til kun 1177.
Optællingen baserer sig på en metode udviklet af den danske biolog Christen Raunkiær (1860-1938), professor ved Københavns Universitet, direktør for Botanisk Have 1912-1923 og en af Danmarks mest betydende botanikere, internationalt anerkendt bl.a. for sit system for inddeling af planter samt for sin såkaldte Raunkiærcirkel. I perioder led Raunkiær af svær depression, hvorunder han fandt sig ude af stand til at arbejde i felten og i stedet gav sig til at botanisere i dansk poesi. Det kom der tre værker ud af: Hjemstavsfloraen hos Hedens Sangere Blicker og Aakjær, J.H. Schultz Forlag, 1930, Planterne i den Religiøse Digtning, J.H. Schultz Forlag, 1931 og Mælkebøtten i Dansk Poesi, J.H. Schultz Forlag, 1931.
