Tegnene i Rainer Maria Rilkes digt ordnet i en graf.
Udsat på hjertets bjerge. Se dog hvor lille, se:
ordenes sidste landsby, og højere, men
stadig hvor lille, endnu en allersidste
følelsens gård. Kan du erkende den?
Udsat på hjertets bjerge. Stengrund
under min hånd. Her blomstrer vel noget
tøvende op, på det stumme fjeldstyrt blomstrer
en uvidende urt syngende frem.
Ak, men den vidende? Den, som begyndte at vide
og tier nu, udsat på hjertets bjerge.
Dér går vel med sluttet bevidsthed
mange omkring, mangent et sikret bjergdyr
vandrer og hviler. Og store sikrede fugle
kredser om tindernes rene vægring. - Men her
værgeløs, udsat på hjertets bjerge ....
(oversat af Thorkild Bjørnvig)
