"I mellemtiden var jollen med hovedparten af ørene sejlet videre sydpå ned gennem det samme sund forbi Hven og Landskrona. I bugten sønden for denne by drev jollen ind og havnede mellem en gruppe store sten ved hjælp af hvilke ørene slap tørre og helskindede ind på stranden i umiddelbar nærhed af det sted hvor landevejen til Malmö, den senere Europavej 6, mest faretruende nærmede sig kysten. Den anstrengende springen fra sten til sten i det hvide nordiske måneskin tog så hårdt på ørenes kræfter, at kun et fåtal af dem orkede den tørre og forgæves parring, som de på stranden fordelte muslinger indbød til. De fleste lagde sig udmattede i de opladte små vugger af sprød kalk, alle af en form, som havde de siden deres tid i urhavene kun levet for at tjene netop dette formål og sov taknemlige ind, lidet anende, at disse foderaler ved næste morgensols middagshøjde ville udskille en sved så harsk og salt, at den på det nærmest ætsede deres hud."
Per Højholt "Auricula"
(boglæder, blåmusling, ler)
